onsdag den 17. oktober 2012

Super træningspas inden søndagens konkurrence

Efter et par dage i regn, kunne jeg endelig fuldføre en hel træningssession i tørvejr.
Målsætningen var 75 km udholdenhedstræning i den hårdere ende - det vil sige omkring 75 % af Puls reserven. Igen var ruten henlagt til min gamle favoritrute ved Dalby, som udmærker sig ved at være tæt på hjemmet, når man kun har en enkelt reserveslange med på tur.

De 75 km, fordelte sig med 4 runder af 15 km + frem og tilbage i alt 16 km..

Som sædvanlig startede jeg forholdsvis roligt ud, således at de første knap 8 km gik med beskedne 30,5 i snit og med en puls på 60 % af PR..

Men herefter blev der skruet ganske pænt op på farten, selv om jeg holdt mig i det aererobe område på stort set hele turen..

De fire runder blev kørt således:.

1. runde 26:09 svarende til 34 km i timen puls: 71 % af PR
2. runde 25:58 svarende til 34,3 km i timen puls: 75 % af PR (første gang under 26 min)
3. runde 26:07 svarende til 34 km i timen puls: 75 % af PR
4. runde 25:50 svarende til 34,3 km i timen puls: 77 af PR.

Altså 60 km med godt 34 km i snit, som almindelig udholdenhedstræning - det er længe siden jeg har leveret et så godt træningsresultat uden selvskab på turen, og så var det bestemt ikke vindstille i dag, så det lover godt for konkurrence på fyn på Søndag..

Hjemturen blev kørt med 32, 7 så hele træningspasset blev gennemført med 33,5 km i timen med et puls gennemsnit på 73 % af PR.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar