fredag den 31. august 2012

En stejl stigning

I gårsdagens etape i Vueltaen, skulle ryttere til sidst forcere en stigning på 1,6 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 14 og visse steder med stigningsprocenter nær de 30 %. Det er altså stejlt. Der er en bakke ved Cassis i Sydfrankrig, som også er nogenlunde ligeså stejl, og man kan næsten ikke forcere den - i bil.

De to bedste Contador og Rodriques forcerede bakken med en gennemsnitsfart på over 15 km i timen, hvilket er en imponerende bedrift.

Det er meget godt at tænke på, at det vildeste vi kommer ud for i morgen, når vi kører Århus - København er Munkebjergbakken med en gennemsnitlig stigning på 6,1 over 1,5 km - det lyder ikke af meget i sammenligning, men alligevel skal vi nok ikke regne med at køre op over med meget mere end 20-23 km i timen, hvilket siger alt om forskellen mellem glade motionister og professionelle cykelryttere - doping eller ej.

Ellers bliver det også spændende at forcere Storebæltsbroen, som stiger over næsten 4 km. Ikke særlig meget men med en god sidevind, som der altid er, vil det alligevel nok kunne mærkes efter små 250 km på cykel.

torsdag den 30. august 2012

Training Result 29.08.2012 17:36

Her kan gårdsdagens træning ses i detaljer.
Der blev gået til den på rundstræknngen, hvor Niels-Otto var  i hopla og satte en god fart!

Training Result 29.08.2012 17:36

onsdag den 29. august 2012

Onsdagstur

I dag er det træning med den faste onsdags træningsgruppe, Peter, Kasper, Thomas og Niels-Otto. Når man som jeg træner 90% alene, er det superfedt, når man endelig kan træne sammen med andre.

For det første går det bare hurtigere, og specielt i blæsevejr, er der en stor fordel ved at køre i en gruppe, frem for at blæse væk deruide alene.

For det andet går der jo altid lidt konkurrence i det særligt på bakkerne, hvor der virkelig bliver gået til den.

For det tredje er det bare hyggeligt at udveklse røverhistorier om dette og hint.

Vi har en fast træningsrute som har det hele, bakker, gode lige stykker hvor der kan køres stærkt, ringe trafik osv. For mig som kommer sydfra går den fra Solrød - Frederiksberg som opvarmning. Herfra hedder den Frederiksberg - Glostrup - Ledøje - Hove - Vridsløsemagle - Albertslund, hvor jeg drejer fra og igen kører mod Solrød.  Det bliver til en god tur på ca. 90 km der som regel klares på pænt under 3 timer. Er jeg ekstra frisk lægger jeg ekstra på inden jeg mødes med de andre. I aften bliver det dog mindre end det plejer med en rolig tur frem og tilbage til Albertslund, således at jeg er maksimal frisk til Århus - København på lørdag

Turens dramatiske højdepunkt, blev mødet med en veps, som stak mig på læben, så jeg lignede noget der var løgn



Det blev til 73,50 km på 2 timer og 28 minutter

Ny Kærlighed på vej

Siden jeg købte min nuværende racercykel, en Principia Evolution Weave 14 rt for et par år siden, har jeg lært en hel del om, hvad der skal til for at en racercykel virkelig kan præstere. En af de helt afgørende ting er en superstiv ramme, som gør at alt kraft effektiv kommer ud, når du træder til i pedalerne. En anden ting er at der skal være nogle gode, hjul, både med aerodynamiske egenskaber, en fornuftig vægt samt en stivhed, som står mål med rammen.

Ingen af disse kriterier er rigtig opfyldt med min Principia. Bevares det er stadig en dejlig cykel, men helt op af ringe har den aldrig været.

Derudover gør det bestemt heller ikke noget at cyklen har stil, historie og lireeffekt. En dag kom jeg ned til min lokale cykelsmed, og der hang hun så i loftet - en gudesmuk De Rosa 838 - som i rigt mål opfyldte mine krav til en supercykel.

Jeg har altid været begejstret for dette traditionsrige italienske mærke, som regnes for et af de helt store på højde med Colnago, Pinarello, Bianchi osv.

Desværre har priserne gjort, at det altid kun er blevet ved drømmen. Christina Watches cykelhold kører på De Rosa Topramme Protos, som i en fornuftig konfiguration står i knap 100.000 kr., hvilket siger lidt om niveauet for denne italienske fuldblodsracer. Til mit held, har de skabt 838'eren i en prisklasse, hvor det er lidt lettere at være med.


Når min egen cykel ankommer til Nordre Byvej om et par dage, vil jeg mere i detaljer beskrive konfigurationen - jeg kan dog allerede nu afsløre, at den er all Italian.

tirsdag den 28. august 2012

Velkommen

Velkommen

Denne blog er primært startet, for at have et sted, hvor jeg kan dokumentere forfølgelsen af mit nye store mål nemlig deltagelse i La Mormotte inden det år jeg fylder 50, hvilket giver mig to muligheder, nemlig 2013 og 2014.

La Mormotte, et 174 km løb i Frankrig, hvor de store tinder som Galibier, Telegraf og Alp d'Huez skal forceres - i alt omkring 5000 højdemeter, er ikke bare noget man lige gør. Det kræver masser af planlægning, masser af km i benene, erfaringer fra lignende løb med lidt mindre sværhedsgrad osv.

Første skridt på vejen til at opnå mit mål tager jeg på Lørdag, hvor jeg deltager i Århus - København - 375 km motionsløb, og selv om det kun har lidt over 1000 højdemeter er det da en start ...

Tour De Charlottenlund

I går var jeg med fruen til Cykelløb i Charlottenlund. Først et mindre gadeløb på 18 km med diverse kendisser, som blev vundet af ingen ringere end Mark Cavendish, og så et eliteløb, som Team Saxobanks Jonas Åen tog sig af.

Det er imponerende, så stærkt der bliver kørt til sådan et gadeløb. Godt nok var gennesnitsfarten "kun" omkring 40 km i timen, men tager man i betragtning, at hver rundstrækning kun er på 1800 meter, og der minimum er 4 sving hvor farten selvsagt er lavere, kan man nok regne ud, at der bliver kørt godt over 50 km i timen, når det går hurtigt.


På billedet, her ovenfor, kan man se, hvorledes Mark Cavendish, viser sin tidligere sportsdirektør, Brian Holm, hvordan man tager et sving i fuld fart, hvis han skulle have glemt det.

Ved elitens løb var der hurtig en fem mand gruppe som skilte sig ud. Heri sad blandt andre Martin Pedersen, på en De Rosa Protos samt et par stærke juniorryttere. De fem holdt sammen indtil der manglede to omgange, hvor Jonas Aaen rykkede fra og vandt med forholdsvis sikker margin.
 



 
Stemningen på Jægersborg Alle, var fin, og fremmødet var ganske stort, hvilket ses tydeligt på billedet herunder.