søndag den 7. oktober 2012

fed tur trods punkteringer en masse

I går var den planlagte tur ca. 120 km - fra Jersie til Glostrup, Ganløse, Slangerup og tilbage til Glostrup, inden turen til sidst skulle gå mod Jersie.

Til og med havde jeg selskab i form af Peter Lutzen, som jeg tit kører sengeløseturen med, men i dagens anledning skulle den være lidt længere. Dejligt at have selskab når turene bliver lidt længere, og specielt i går, hvor vejret var so so.

Kort før Ganløse kom så dagens første punktering, og det endda efter jeg havde fortalt om mine fine nye dæk, som skulle være state of the art med hensyn til punkteringer, Continentel 4000 S. Desværre havde vi kun en slange med hver, og med så hurtig en punktering kunne det jo være lidt kritisk, og yderligere fik jeg fumlet nimlen af ventilen, således at den ikke kunne pumpes helt.

Derfor besluttede vi os til at finde en cykelhandler, hvad der lykkedes os i Slangerup. Efter købet af to slanger kunne vi komme videre, ud af vejen mod Farum, super fed vej og god fart, inden vi drejede ned mod Bastrup Sø, videre af tyren ruten og ud mod Kirkeværløse gennem skoven. Da vi nåede Golfbanen, drejede vi igen ud mod Ganløse, inden vi drejede ned mod Måløv. Her kom så dagens anden punktering, og eftersom jeg havde valgt at bruge en af slagerne jeg havde købt i forbindelse med turen hos cykelhandleren, hvor jeg kunne få ordentlig luft i, var det den sidste slange jeg havde. Peter havde dog stadig en til overs, og den fik vi hurtig brug for, for allerede 5 km senere var den galt igen, og sidste slange måtte lade livet. Nu måtte vi så blot håbe på at både Peter og jeg kom helskindet hjem uden yderligere punkteringer, og medens det gudskelov lykkedes for Peter, (havde ikke kunnet bære at han skulle punktere på vej hjem, når jeg nu havde taget hans sidste slange), var det samme ikke tilfældet for mig. Allerede 300 meter efter skildtes i Albertslund var den gal igen, og eftersom jeg havde 20 km hjem og ikke flere slanger, måtte jeg se mig nødsaget til at ringe til en af mine venner, som efterfølgende var så venlig at hente mig. Derfor blev gårddagens tur kun ca. 90

Dagens lyspunkt var at jeg havde overset at jeg i år, nu har rundet de 10.000 km - præcis 10142 km har jeg kørt indtil videre i år.

Training Result 06.10.2012 09:45

Ingen kommentarer:

Send en kommentar