Jeg har ellers været ramt af uheld den seneste tid. Først stod min computer af, hvor jeg havde installeret mit hometrainer software, og for en sikkerheds skyld, kunne jeg hverken finde password eller DVD. Så fandt jeg endelig begge dele, for så efterfølgende at komme i tanke om, at jeg ikke længere har en computer med DVD. Nå det fik jeg så også løst, og et par dage, kunne jeg igen komme til at træne på hometraineren - altså lige indtil jeg kom til at flytte på cyklen og fik ødelagt ledningen til kadancemåleren - for anden gang!.
Nå, så var der jo ikke meget andet at gøre, end at komme ud i det gode novembervejr og træne, men problemet er at det er en lidt omstændelig affære. Forhjulet skal på, diverse ledninger pilles af cyklen, bagdækket skal skiftes, osv, så det kan hurtigt tage 15-20 minutter hver gang man enten skal have cyklen ud eller ind af hometraineren. Til gengæld koster det så også 15 minutter, hver gang jeg kommer hjem fra tur, til rengøring af cyklen, jeg ellers sparer når jeg har den som hometrainer.
Det gode ved hometrainer sessionerne, er at det er rigtigt godt til at måle og veje ens fremskridt, og man kan dosere belastningen temmelig præcist. Det er lidt vanskellige udenfor, hvor jeg ikke har wattmåler og lignende, så der må jeg ty til den gode gamle pulsmåler.
Denne uge er så 9 timers ugen, efter sidste uges restitutionsuge. Mandag var på hometrainer og bestod af 2x15 minutter Sub AT (ca. 260 Watt). Tirsdag var det op af Mount Ventaux (75 % belastning) på 1:10. I går og i dag, er jeg så rykket udendørs. I går 75 minutters varighedstræning og i dag, 2 timers tur med 3x15 minutters Sub AT med 5 minutters pause.
Tilbage står så tre en halv times træning fordelt på fredag, lørdag og søndag. Og i morgen tager jeg til Heino og køber et kadancesæt, så jeg kan rykke indendørs i løbet af weekenden, hvor de lover regn.
Bloggen her vil omhandle min træning frem mod deltagelse i La Mormotte, samt generelle betragtninger om cykling og cykelsport
torsdag den 22. november 2012
mandag den 12. november 2012
Første 3 ugers cyklus vel overstået
Så blev den første 3 ugers cyklus vel overstået. 7 timers ugen umiddelbart i forlængelse af Alpetramp gik som smurt, og heller ikke 9 timers ugen voldte de store udfordringer, men de 11 timer i den forgangne weekend har været en hård omgang.
For det første fordi langt de fleste træningspas foregår på hometrainer. Der har godt nok været fine dage ind imellem, men det er lidt for besværligt hele tiden at sætte cyklen op til hometrainerkørsel, med dækskift, rengøring osv., så med mindre der er mange dage med godt vejr, forbliver træningen på hometraineren.
For det andet, kan man ikke køre samme antal timer på hometraineren ad gangen, hvilket har bevirket, at jeg en del af dagene har kørt to gange om dagen. Derfor har udfordringen faktisk været, at jeg har været utrolig træt i stængerne, medens pulsen faktisk har været nogenlunde fornuftigt belastet.
For at minimere kedsomheden har jeg kørt en skøn forening af Milano-San Remo ture med forholdsvis medgørlige bakker, pyramideintervaller (5-4-3-2-1-1-2-3-4-5) med pause i mellem i samme længe, sub at træning (5x3 minutter med 3 minutters pause), hårde ture på Mallorca med stigninger på omkring 10%, hvilket ikke er let på en hometrainer. De kortere intervaller incl. pyramideintervallerne er kørt med omkring (300 Watt/150 Watt), hvilket er en forholdsvis hård belastning.
Den samlede mængde trainingload point, som er en måleenhed, som tager hensyn til puls og træningslængde har været (1130 (220 km), 1350 (270km) og 1548 (370 km)). Målsætningen er i den næste cyklus at hæve belastningen med 5% på de to sidste uger, medens restitutionsugen bliver holdt nogenlunde på niveau.

Abonner på:
Kommentarer (Atom)