Dagens løb var første konkurrence på min De Rosa cykel. Målsætningen var at gennemføre med 34+ eksklusivt mastestarten, som betød at de første 12 km ville gå lidt langsomt.
Med en start stort set allersidst, var det en rimelig stressende "paradekørsel", idet det var vigtigt at komme forholdsvis lagt op i feltet inden løbet blev givet frit, hvis jeg blot skulle have en nogenlunde mulighed for at køre med de forreste.
Umiddelbart inden løbet blev givet frit, var jeg kommet op blandt de 100 første af et stort samlet felt, som startede ud med lyn og torden.
Allerede på de næstfølgende10 km var vi over 37,5 km i timen, hvilket blev gradvist øget over de næste 40 km, indtil vi rundede Esrum Søvej, hvor de havde valgt at strø småsten ud over vejen, som så skulle køres ned. Ikke vanvittig heldigt, når man kører på cykel med næsten 40 km i timen. Jeg græd noget ved tanken om alle de små sten som fløj rundt omkring og ramte min nye cykel. De 10 km som også indeholdt en del bakker blev dagens langsomte (bortset fra starten) med en snitfart på ca. 33 km i timen. Selv om de næste 40 km var i modvind, gik de faktisk ganske godt, således at gennemsnittet vel var omkring 37-38 km i timen.
Da vi nåede omkring Farum blev det en smule kritisk, da de veje vi kørte på var forholdsvis brede og med en del trafik, hvilket skabte en del halvfarlige situationer og let reduceret fart, da krydsene ikke kunne tages i fuld fart.
Også de sidste 20 km inden vi skulle slutte af med medvindskørsel, blev også kørt forholdsvis langsomt. Delvist som følge af at ruten her kom ind i lidt snørklede veje, men også fordi de forreste helt åbenlyst sparede lidt på kræfterne, hvilket lidt senere blev mere tydeligt!.
De sidste knap 20 km fra Ishøj blev kørt med en rasende fart. Godt 42 km i timen i gennemsnit på Køgevejen, er bestemt ikke hverdagskost, og da vi drejede til højre ved Ellebjeg Station blev de sidste 6-8 km kørt i fuldstændigt vanvittig fart. Selv om jeg i perioder kørte op mod 48-50 km i timen, blev jeg sat på flad vej. Jeg kunne simpelthen ikke køre hurtigere. Her var det åbenlyst en fordel for de lidt større folk, som kan træde med flere watt. Heldigvis nåede jeg kun at blive sat med omkring 36 sekunder til de allerforreste og kom i mål som nr. 69.
Det samlede gennnemnsit for de 128 km incl. paradekørsel blev på 37,8 km i timen.
Training Result 16.09.2012 08:59

Ingen kommentarer:
Send en kommentar