Så oprendt, endelig den store dag, hvor jeg skulle køre Århus - København. Turen startede i Roskilde, hvor jeg skulle med bus til Århus. Det var en ualmindelig lang tur, som følge af vejarbejde omkring Vejle, men endelig omkring kl. 20:30 ankom jeg til Århus.
Jeg skulle køre turen sammen med mine to cykelkammerater, Niels-Otto Fisker og Thomas Stockholm, og Thomas havde en god ven "Anders fra Århus" - den grinte vi meget af, som havde et hus nærved. Efter at have mæsket os med diverse pasteretter fra det nærmeste pizzaria, kastede vi os over et par flasker - eller tre - rødvin, og det var superhyggeligt. Kl. 24:00 var det til køjs. Jeg havde ikke travlt med at komme i seng, for jeg ved af erfaring, at jeg stort set aldrig kan sove dagen før en konkurrence. Og ganske rigtigt, da vækkeuret ringede kl. 5.00, havde jeg vel fået to-tre timers søvn.
Selv om vi havde god tid, endte det alligevel lidt småpanisk. Thomas punkterede allerede inden starten, men nåede dog lige frem til at starten gik.
Første del af turen ned mod Horsens, gik forholdsvis roligt, og vi forsøgte med større eller mindre held at følges. Det lykkedes ikke helt, der var simpelthen for mange mennesker med. Jeg fandt en god gruppe og køre med, og lå og hyggede mig med 31,3 i snit. Desværre mistede jeg min ene vanddunk, hvilket betød, at det var umulig at spr
Næste bid var ned til Vejle, og da havde lagt depotet efter Munkebjergbakken. Jeg havde igen sat Niels-Otto, der som han sagde, havde besluttet sig for at tage det stille og roligt ned gennem Jylland, men ca. 10 km før vejle nåede han op med en gruppe. Vi fulgtes så ad frem mod munkebjergbakken med 40-42 i snit, der var fart over feltet. Desværre for os, var der en følgebil - som der i parentes bemærket var alt for mange af - som ikke kunne starte og spærrede vejen fuldstændig - med andre ord startede vi bakken fra 0 km i timen, hvilket ikke ligefrem gjorde det lettere.
Op kom vi dog, til et iøvrigt fint depot med både muffins og sportsdrik m.v. Det var så også det sidste depot der var værd at tale om. Resten var virkelig elendige, og indeholdt stort set kun vand og frugt, hvilket altså ikke duer på en 375 km cykeltur.
Mellem Vejle og Odense og igen hen over Storebæltsbroen blev der virkelig gået til stålet. Turen over Storebælt incl. 4,5 km stigning op over broen gik med 37,5 km i timen - behøver jeg at sige at vinden var forholdsvis gunstig!
Turen mellem Storebælt og Sørbymagle var hård. For første gang sad jeg og tænkte, at nu måtte det depot, sgu da fandme snart komme, På dette depot var der for første gang i lang tid andet end vand og bannaer, men selv om jeg normalt godt kan lide en Cola, er det altså ikke sagen med masser af brus, når man skal have væske. Efter at have tømte en cola og en Faxe Kondi, og havde bøvset en halv snes gange var det tid at komme videre.
Også turen fra Sørbymagle var hård. Specielt kendte jeg området omkring tystrup - Bavelse Sø, som jeg har kørt mange gange, og hvor der er en del små hidstige stigninger op mod Tase og Fugjlebjerg. De var knap så sjov i går!.
Fra Herlufmalge og hjem gik det igen forrygende, nu kunne man ligesom se enden på det, og jeg vidste jo også, at der var begrænset med bakker tilbage på turen. Og fra Køge og hjem, susede vi med 35-38 km i timen, kun afbrudt af en hulens masse lyskryds.
Da vi drejede fra ved Ellebjerg op mod mål på Vesterbro fik den fuld smadder, og det var en herlig fornøjelse, at drøne op ad ingerslevsgade mod mål med 42 km i timen, så har man da stadig lidt tilbage i tanken.
Jeg brugte 11:26 i cykeltid, og således 1:16 minutter i depot. Netto Hastighed: 32 km/t på en rute med ca. 2000 højdemeter og en længde på omkring 375 km. Ikke så dårligt når jeg selv skal sige det.
Om løbet i øvrigt, vil jeg sige, at ruten og vejvisningen var suveræn, men ideen om følgebiler var ikke god. Men en rute, der i den grad er lagt på små veje, duer det ikke med store følgebiler, som konstant forsøger at komme forbi cykelryterne med mange farlige situationer til følge.
Og depoterne, er der virkelig et forbedringspotentiale. For det første var der alt for mange mennesker, hvilket selvfølgelig har noget at gøre med antallet af deltagere, men også organiseringen var helt skæv, ofte skulle man bruge meget tid på at finde noget så simpelt som vand eller saft (som i øvrigt kun var tilgængeligt på de første to depoter). Det burde naturligvis være placeret først på depotet. Andre steder var der f.eks. pølser - til salg - hvilket dem der stod i kø først fandt ud af da det blev deres tur. På stort set samtlige depoter fra Vejle og hjem var der ikke sportsdrik man kun alminelig vand og frugt, hvilket simpelthen er utilgiveligt.
Da man så endelig var kommet i mål var forplejningen, en dansk vand, og en guldbar!!. Det må du kunne gøre bedre, Veggerby.
Training Result 01.09.2012 06:32
Ingen kommentarer:
Send en kommentar