Et dumdristigt projekt - eller et glorværdigt comeback?

Jeg skal i dag ud at købe mine første par løbesko i mange år. Jeg har nemlig gjort noget dumdristigt -udfordret selveste Mr Tri himself - Søren Rohde - til en trievent i 2014..

Da jeg er noget af en sten i vandet, bliver det på duathlon, hvis jeg bare skal have en nogenlunde chance.

Planen er et af powerman stævnerne - sandsynligvis Zofingen eller Falkenstein skal danne rammerne om udfordringen. Stævnet i Zofingen er til den lange side, 10/150/30, medens Falkenstein er mere min kop te med 16/64/8 - ideelt set ville jeg gerne have et midt i mellem f.eks. 10/100/21,1.

Søren Rohde, er jo bestemt en habil triatlet - han brød drømmegrænsen på de 10 timer for en Ironman sidste år, endda med god margin, så jeg skal stå tidlig op for at slå ham. Muligheden ligger i løbet, da jeg her bør have en god chance, selv om det er 6 år siden jeg har løbet og konkurreret for alvor.

Jeg har dog ingen planer om at kunne komme tilbage på mit tidligere niveau. Dertil er der nok gået for mange år. Men da jeg jo har holdt formen ved lige i hvert fald de sidste 2-3 år med cykling, regner jeg med at jeg kan komme tilbage på et anstændigt niveau, hvilket vil sige omkring 1:30 på halvmarathon. Da jeg jo aldrig har prøvet at køre en enkeltstart med triudstyr, er det svært at sammenligne mine tider i samlet start med Søren på enkeltstarten, men umiddelbart vil jeg mene, at han er noget stærkere her. Heldigvis er der begge steder tale om relativt kuperede ruter, hvilket skulle tale til min fordel.

Belært af tidligere erfaringer med at gøre comeback, vil det denne gang blive et særdeles forsigtigt et af slagsen med udpræget tålmodighed. Så de første par måneder vil være stille og roligt løb omkring en halv time tre gange om ugen, for simpelthen at vende kroppen til at løbe igen. Herfra vil jeg så begynde at lægge en mere langsigtet strategi for at bringe formen tilbage, jeg har jo heldigvis god tid ...