I dag er det træning med den faste onsdags træningsgruppe, Peter, Kasper, Thomas og Niels-Otto. Når man som jeg træner 90% alene, er det superfedt, når man endelig kan træne sammen med andre.
For det første går det bare hurtigere, og specielt i blæsevejr, er der en stor fordel ved at køre i en gruppe, frem for at blæse væk deruide alene.
For det andet går der jo altid lidt konkurrence i det særligt på bakkerne, hvor der virkelig bliver gået til den.
For det tredje er det bare hyggeligt at udveklse røverhistorier om dette og hint.
Vi har en fast træningsrute som har det hele, bakker, gode lige stykker hvor der kan køres stærkt, ringe trafik osv. For mig som kommer sydfra går den fra Solrød - Frederiksberg som opvarmning. Herfra hedder den Frederiksberg - Glostrup - Ledøje - Hove - Vridsløsemagle - Albertslund, hvor jeg drejer fra og igen kører mod Solrød. Det bliver til en god tur på ca. 90 km der som regel klares på pænt under 3 timer. Er jeg ekstra frisk lægger jeg ekstra på inden jeg mødes med de andre. I aften bliver det dog mindre end det plejer med en rolig tur frem og tilbage til Albertslund, således at jeg er maksimal frisk til Århus - København på lørdag
Turens dramatiske højdepunkt, blev mødet med en veps, som stak mig på læben, så jeg lignede noget der var løgn
Det blev til 73,50 km på 2 timer og 28 minutter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar